
Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2026 og er født og opvokset i Helsingør. Efter at have boet i København og Odense under min uddannelse, er det en stor glæde nu at være tilbage i min hjemby.
Jeg arbejder med en individuel og helhedsorienteret tilgang, hvor funktion og livskvalitet er i fokus. I mit arbejde værdsætter jeg mangfoldigheden og muligheden for at hjælpe patienter i alle livsfaser gennem kiropraktisk behandling, rådgivning og øvelser, og jeg prioriterer løbende efteruddannelse i et fag, der konstant er i udvikling.
Jeg er optaget af, hvordan vi, uanset alder, kan påvirke kroppens muligheder, særligt når stelnummeret ikke længere er af den nyeste model. Mit mål er at hjælpe kroppen til ikke at blive en hindring for mål og drømme.
Jeg har under studiet været frivillig i en hospitalscafé for indlagte børn og unge på Odense Universitetshospital, hvilket har givet mig interesse for at dygtiggøre mig indenfor behandling af børn.
I min fritid har bevægelse altid fyldt meget. Jeg har tidligere dyrket konkurrencegymnastik og dyrker i dag blandt andet svømning, styrketræning og cykling, og elsker også og tage på ski om vinteren. Derudover nyder jeg at lave mad og tage på shelterture i naturen.
