fbpx
Nordsjællands måske bedste kiropraktor
Kiropraktor i Sundhedshuset i Helsingør
[trustindex no-registration=google]

Knæ slidgigt i knæet

Belastninger fra ens hverdag, arbejde eller sport, tidligere skader samt voldsom overvægt, er blandt de mest almindelige årsager til udvikling af slidgigt.
Visse former for sport medfører øget belastning på knæleddet f.eks. alpint skiløb og håndbold. Desværre er der også en øget hyppighed af akutte skader i disse aktiviteter. Som beskrevet under akutte knæskader, øges risikoen for udvikling af slidgigt efter korsbånds- og meniskskader, samt efterfølgende operationer.

Desuden er det påvist, at et arbejde hvor du går meget, eller arbejder på/fra stiger øger belastningen på knæleddene, dermed øges risikoen for udvikling af slidgigt.
Symptomerne på slidgigt i knæet kan i den første begyndende fase vise sig ved let ømhed, når du indleder belastningen af knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter ved start af aktivitet, smerter som mindskes, når knæet bliver varmt.
I den næste fase er der, ud over de indledende smerter, også smerter, når knæet bliver ”koldt” igen. I den sidste fase er der konstante smerter.

Symptomerne føles typisk i begyndelsen som en uspecifik murren/smerte, som forsvinder igen. Senere i forløbet stiger styrken og varigheden af smerterne.

Ved massive slidforandringer kan din nattesøvn blive forstyrret. Dette symptommønster på slidgigt i knæet gør sig også gældende ved overbelastning af knæet.

Afhængigt af hvor slidforandringerne sidder, er der forskel på, hvor smerten mærkes.
Findes sliddet hovedsageligt i leddet mellem knæskallen og lårbenet, vil symptomerne i begyndelsen mærkes, når du går på trapper, værst er det, når du går nedad, da dette giver den største belastning.

Befinder sliddet sig overvejende mellem lårbenet og skinnebenet, vil smerterne hyppigst mærkes på indersiden af knæet.

Ved store slidforandringer vil du gradvist udvikle en krumning af knæet, altså hjulben.
I forbindelse med udvikling af slidgigt i knæet, kommer der en irritation af leddets slimhinde, den hæver og bliver væskefyldt, og det er ikke usædvanligt med en trykkende fornemmelse i knæhasen. Hævelsen vil ofte være synlig som en mindre fortykkelse af leddet.
På ultralydsskanning og MR-skanning vil vi typisk finde en mindre væskeansamling i knæet fortil over knæskallen. Ret hyppigt findes også en væskeansamling bag i knæhasen. Denne udposning (en Bakers cyste) af knæleddets kapsel er en naturlig del af en slidforandring.
Der kan komme en voldsom hævelse i et ellers velfungerende knæ. Dette skyldes typisk en irritation af slimhinden, andre gange skyldes hævelsen, at en ikke diagnosticeret gigtlidelse er blevet provokeret.


Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for slidgigt er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad vi gør.

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet. Vi supplerer med en røntgenundersøgelse, som i de fleste tilfælde er tilstrækkelig for at vurdere mængden af slid i knæleddet. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der suppleres med en ultralydsskanning, eventuelt en MR-skanning via egen læge.

Finder vi tegn på en større skade på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er sket større slidskader på knæet, som skal vurderes kirurgisk, kan kiropraktoren i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen. Klinisk erfaring viser, at vi ofte kan forbedre funktionen i et knæ med slidgigt, med manipulations-/ledfrigørende behandling. Herved ændrer vi naturligvis ikke slidgigten i sig selv, men ofte viser det sig, ligesom med rygsmerter, at det er dårlig funktion i knæleddet, der giver smerterne, og ikke slidgigten i sig selv.

Desuden vil du blive instrueret i øvelser, som kan bedre knæets funktion, og der kan lægges en genoptræningsplan. Yderligere kan vi give dig råd om, hvordan du undgår at provokere dit knæ.

I nogle tilfælde, hvor slidgigten er blevet meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at udskifte knæleddet.


Hvad kan du selv gøre?

Ved slidgigt ved vi at forebyggelse det mest effektive for at undgå smerter.
Er du overvægtig, vil et vægttab på fx 10 kilo tage en stor belastning af knæene. Regelmæssig styrketræning af knæled og konditionstræning, navnlig i form af cykling eller træning på ”Cross trainer”, hvor man står på nogle plader og går/løber, samtidig med at man bruger armene, har effekt på slidsmerter i knæ.

Der findes ligeledes visse typer af kost, som har dokumenteret effekt på slidgigt.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Slidgigt i knæet kommer hyppigst når man bliver ældre, ligesom slidgigt i hoften.
Der ses øget slidgigt hos elitesportsfolk.

Fremtidsudsigterne afhænger af flere faktorer. Er slidgigten opstået i en ung alder som følge af en større knæskade, kan der komme gener i en forholdsvis ung alder. Dette kan påvirke erhvervsevnen i de sidste erhvervsaktive år.

Med genoptræning, vægttab og andre tiltag er det heldigvis kun nødvendigt at udskifte knæled i de værste tilfælde.

Kan du ikke finde den service, du søger rådgivning til?

Fremgår den symptomer eller behandling du søger ikke, så tøv ikke med at tage kontakt til os.
Kontakt os
Vi er passionerede kiropraktorer, som brænder for at hjælpe dig med dine problemer. Med forskellige specialer og interesser har vi altid en kiropraktor i huset, der kan hjælpe dig med lige præcis dit behov.
Åbningstider
Mandag
08:00 - 18:00
Tirsdag
08:00 - 18:00
Onsdag
08:00 - 17:30
Torsdag
08:00 - 18:00
Fredag
08:00 - 14:00
Weekend
Lukket
Kontakt
49 21 75 00
info@o-kir.dk
Adresse
Birkedalsvej 35 V 1. sal
3000 Helsingør
Åbn med Google Maps
© 2023 Øresund Kiropraktik - All Rights Reserved.
CVR-nr.: 33764774
Created and hosted by
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram